WeBible

1 - Til Sangmesteren; en Psalme af David.

2 - Herre! jeg tror paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.

3 - Bøj dit Øre til mig, red mig hastelig; vær mig en fast Klippe, en sikker Borg til at frelse mig.

4 - Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld vil du lede mig og føre mig.

5 - Du vil udføre mig af Garnet, som de have skjult for mig; thi du er min Styrke.

6 - I din Haand befaler jeg min Aand; du forløste mig, Herre, du sande Gud!

7 - Jeg hader dem, som tage Vare paa Løgnens Gøglebilleder; men paa Herren forlader jeg mig.

8 - Jeg vil fryde mig og være glad ved din Miskundhed; thi du har set min Elendighed, du har kendt min Sjæleangest.

9 - Du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand; du lod mine Fødder staa paa et vidt Rum.

10 - Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; hentæret af Sorg er mit Øje, min Sjæl og min Krop.

11 - Thi mit Liv er svundet hen i Bedrøvelse og mine Aar i Suk; min Kraft er brudt for min Misgernings Skyld, og mine Ben ere hentørrede.

12 - Ved alle mine Fjender er jeg bleven til Spot, og det i rigt Maal for mine Naboer og til Forskrækkelse for mine Kyndinge; de, som saa mig udenfor, flyede fra mig.

13 - Jeg blev glemt, ude af Sinde som en død, jeg var som et Kar, der gaar tabt.

14 - Thi jeg hørte manges Bagtalelse, der var Rædsel trindt omkring; idet de raadsloge sammen over mig, tænkte de at tage Livet af mig.

15 - Men jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

16 - Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som forfølge mig.

17 - Lad dit Ansigt lyse over din Tjener; frels mig ved din Miskundhed.

18 - Herre! lad mig ikke beskæmmes, thi jeg har kaldt paa dig; lad de ugudelige beskæmmes, lad dem tie i Dødsriget.

19 - Lad de falske Læber blive stumme, som tale frækt i Hovmod og Foragt imod den retfærdige.

20 - Hvor stor er din Godhed, som du har gemt for dem, som dig frygte, hvilken du har udvist imod dem, som tro paa dig, for Menneskens Børn.

21 - Du vil skjule dem i dit Ansigts Skjul for Menneskers Sammensværgelser; du vil gemme dem i en Hytte for Tungers Kiv.

22 - Lovet være Herren! thi han har underligt bevist sin Miskundhed imod mig i en fast Stad.

23 - Og jeg sagde, der jeg var forfærdet: Jeg er udryddet fra dine Øjne; men du hørte mine ydmyge Begæringers Røst, da jeg raabte til dig.

24 - Elsker Herren, alle hans hellige! Herren bevarer de trofaste og betaler i Overmaal ham, som øver Hovmod. Værer frimodige, og han skal styrke eders Hjerte, alle I, som haabe paa Herren!